Iværksætter bootcamp

Velkommen til Danmarks første bootcamp for unge med handicap - 2022

Vi har mangel på arbejdskraft i Danmark. I dag er der op mod 49.000 danskere med handicap, som både kan og vil arbejde. Desværre kan det være en stor udfordring at passe ind i rammerne på det ordinære arbejdsmarked. For et handicap kræver ofte både tålmodighed og fleksibilitet.  

I samarbejde med Dansk Handicap Forbund og Nossell & Co. har Great Minority derfor startet Danmarks første iværksætterbootcamp for unge med handicap mellem 18-30 år, der løber af stablen for andet år i træk - i efteråret 2022.  

Bootcampen fokuserer på at udnytte dette kæmpe-potentiale ved at bringe flere unge med handicap tættere på arbejdsmarkedet. For iværksætteri giver netop den fleksibilitet og plads som mange af disse unge har brug for.  

Et billede af Jacob Nossell til venstre, Signe Daugaard i midten og Katrine Larsen til højre. De stå foran en blå væg

Bootcampen er et 10-ugers kursusforløb, hvor deltagerne vil lære alt, hvad man har brug for at vide til at starte en virksomhed. Samt få muligheden for at møde prominente iværksættere og eksperter som bl.a. Kasper Nizam, konsulent i Implement Consulting Group, Annissa Gaceb, founder af Money Talks , Thomas Stokholm, kreativ chef hos Heartbeats - og mange flere!

Projektet er støttet af Tuborgfondet.

Læs mere

Nyheder

Nyhed

På vej mod et liv i førersædet

For Tina Højager der lever med et fysisk handicap, var arbejdsmarkedet i mange år en kilde til stress og usikkerhed. Nu vil hun bruge sine erfaringer til at udfordre forholdene på et usikkert arbejdsmarked. Denne gang med foden under eget bord

Læs mere

Tilmelding

Her kan du tilmelde dig til Danmarks første bootcamp for unge med handicap.

Når du har tilmeldt dig, skal du udfylde et ansøgningsskema, hvorefter du bliver inviteret til en samtale omkring videre deltagelse.

Der er et deltager-gebyr på 500 kr. til undervisningsportal og materialer.
Tak for tilmeldingen, du vil snart høre mere fra os.
Har du ikke modtaget en mail, tjek dit spamfilter :).
Oops! Der gik noget galt. Prøv igen

FAQ

Hvor og hvornår finder bootcampen sted?

Bootcampen foregår både fysisk og digitalt. Bootcampen og det 10-ugers forløb starter d. 5. oktober og slutter d. 9. december. Du kan orientere dig i programmet her på hjemmesiden.

Hvordan tilmelder man sig?

Først tilmelder du dig via tilmeldingsmodulet på www.ivbootcamp.dk. Herefter skal du sende en motiveret ansøgning, hvorefter du kan blive inviteret til en samtale omkring videre deltagelse. Dette fremgår også af hjemmesidens tilmeldingsmodul.

Hvem kan være med?

Som udgangspunkt kan alle unge med et handicap deltage. Dog henvender bootcampen sig primært til personer med et fysisk eller kommunikationshandicap. Har du spørgsmål til din individuelle situation, kan du sende en mail til ivbootcamp@danskhandicapforbund.dk.

Hvad kan man bruge bootcampen til?

Du kan enten begynde at skabe din egen virksomhed – eller afklare, om iværksætteri er en mulig karrierevej for dig. Når du har gennemført bootcampen, vil du få et bevis på, at du har været igennem bootcampens undervisningsmateriale og har forståelse for, hvordan du som iværksætter kan bygge en virksomhed op fra bunden.