FAQ

Spørgsmål og svar omkring bootcampen

Her har vi samlet de mest almindelige og hyppigeste spørgsmål og svar omkring bootcampen. Den bliver opdateret løbende. Hvis du har et spørgsmål, der ikke er i FAQ'en, så du er velkommen til at sende en mail ivbootcamp@danskhandicapforbund.dk.

Hvem står bag bootcampen?

Iværksætter-bootcampen er udarbejdet af medievirksomheden Great Minority i samarbejde med konsulenthuset Nossell & Co. og Dansk Handicap Forbund. Projektet er støttet af Tuborgfondet.

Hvor og hvornår finder bootcampen sted?

Bootcampen foregår både fysisk og digitalt. Bootcampen og det 10-ugers forløb starter d. 5. oktober og slutter d. 9. december. Du kan orientere dig i programmet her på hjemmesiden.

Hvad hvis jeg er i fleksjob eller får offentlig ydelse?

Mange personer med handicap er afhængige af enten offentlige ydelser - fx. en fleksjob-ordning. Derfor er der ofte brug for en sikkerhed i forhold til økonomi – også når drømmen er at være iværksætter. Man behøver dog ikke at oprette et CVR-nr. i forbindelse med iværksætter-bootcampen.

Derudover opfordrer vi stærkt til, at du undersøger din egen situation og muligheder i forhold til fleksjob-ordningen eller andre offentlige ydelser, før du springer ud i at skabe egen virksomhed.

Du kan derfor se bootcampen som et tilbud, der kan give dig en række redskaber, som kan gøre din forretningsidé endnu stærkere, samt skabe en afklaring om, hvorvidt iværksætteri er en mulig levevej for dig.

Vi samarbejder også med Dansk Erhverv om en løsning, der kan give personer i fleksjob-ordninger endnu bedre muligheder for at starte egen virksomhed.

Hvordan tilmelder man sig?

Først tilmelder du dig via tilmeldingsmodulet på www.ivbootcamp.dk. Herefter skal du sende en motiveret ansøgning, hvorefter du kan blive inviteret til en samtale omkring videre deltagelse. Dette fremgår også af hjemmesidens tilmeldingsmodul.

Hvem kan være med?

Som udgangspunkt kan alle unge med et handicap deltage. Dog henvender bootcampen sig primært til personer med et fysisk eller kommunikationshandicap. Har du spørgsmål til din individuelle situation, kan du sende en mail til ivbootcamp@danskhandicapforbund.dk.

Hvis jeg har brug for en tolk?

Hvis du har brug for en tegnsprogstolk, skrivetolk eller lign., skal du selv booke det. Vi vil meget gerne give råd og sparring, men selve bookingen - skal du selv sørge for.

Hvad koster bootcampen?

Der vil være et deltager-gebyr på 500 kr. til den digitale undervisningsplatform og materialer.

Hvorfor kun unge med handicap?

Vi starter med unge personer med handicap. Hvis dette bliver en succes, vil vi gerne inddrage andre aldersgrupper på et senere tidspunkt.

Hvad er aldersgruppen?

Som udgangspunkt er bootcampen for unge med handicap i aldersgruppen 18-30 år. Hvis der er ledige pladser, er det en individuel vurdering, der afgør, hvem der kommer med. Du kan derfor godt ansøge, hvis du er over 30 år.

Bliver transporten dækket?

Som udgangspunkt bliver transporten ikke dækket. Dog i specielle tilfælde kan Dansk Handicap Forbund dække dele af transportudgifterne.

Hvad har I gjort for at gøre bootcampen fysisk tilgængelig?

Vi har sørget for, at lokalerne for de fysiske workshops er tilgængelige, så alle har mulighed for at møde op – uanset om man er kørestolsbruger eller ej.

Hvad kan man lære?

Til bootcampen vil du blive introduceret for en lang række redskaber, der er nødvendige, hvis man gerne vil være iværksætter - og skabe sin egen virksomhed. Det tæller alt fra regnskab og planlægning til idégenerering og pitching til potentielle kunder.

Hvad hvis man allerede har en virksomhed?

Så er du stadig velkommen. Det eneste, man skal huske på, er, at vi underviser til alle, også dem der kun er interesseret i emnet.

Må man have fravær til bootcampen?

Du må have 30 procent fravær til de digitale online-sessioner. Vi forventer, at man deltager i alle fysiske oplæg. Du kan orientere dig i programmet her på hjemmesiden.

Hvad kan man bruge bootcampen til?

Du kan enten begynde at skabe din egen virksomhed – eller afklare, om iværksætteri er en mulig karrierevej for dig. Når du har gennemført bootcampen, vil du få et bevis på, at du har været igennem bootcampens undervisningsmateriale og har forståelse for, hvordan du som iværksætter kan bygge en virksomhed op fra bunden.

Hvem holder oplæg til bootcampen?

Til bootcampen vil du bl.a. høre oplæg fra Kasper Nizam, Konsulent i Implement Consulting Group, Annissa Gaceb, Founder af Money Talks , Thomas Stokholm, kreativ chef hos Heartbeats - og mange flere!

Mit jobcenter har spørgsmål omkring bootcampen – hvad gør jeg?

Hvis dit jobcenter spørgsmål til bootcampen, er de meget velkommen til at sende os en mail på ivbootcamp@danskhandicapforbund.dk

Må jeg have min hjælper med?

Ja, det må du selvfølgelig gerne.

Hvor finder bootcampen sted?

Bootcampen er skiftevis både digital og fysisk. Den fysiske del af bootcampen foregår i København og afholdes blandt andet i Symbion, Dansk Erhverv og på DTU Skylab. Den digitale del foregår via en digital undervisningsplatform på www.ivbootcamp.dk.