Iværksætterbootcamp 2021- ⁣ Emil Bülow!

Emil Bülow blev i 2015 uddannet cand.scient.pol fra Syddansk Universitet – University of Southern Denmark og har siden arbejdet som gymnasielærer og i Styrelsen for Arbejdsmarked Og Rekruttering.

I sit arbejde hos Styrelsen har Emil varetaget en bred vifte af funktioner, indenfor presseovervågning, udarbejdelse af pressemeddelelser, projektopfølgning og udarbejdning af oplæg samt ledelses information. Emil har siden sin ansættelse været fokuseret på at fremstille og formidle kvantitativ data og har siden specialiseret sig i den juridiske rådgivning samt undervisning på handicapområdet.

Som fuldmægtig i Specialfunktionen Job & Handicap formidler Emil og kollegaerne værdifuld viden om mulighederne indenfor handicapkompensering til både jobcentre, virksomheder og private.

Vi får besøg af Emil på vores iværksætterbootcamp hvor han skal holde et oplæg om, hvilke kompenserende ordninger man kan få, når man har et handicap og er selvstændig - eller iværksætter for vores deltagere. Vi glæder os utrolig meget til at få Emil på besøg og høre hans oplæg.