For Tina Højager der lever med et fysisk handicap, var arbejdsmarkedet i mange år en kilde til stress og usikkerhed. Nu vil hun bruge sine erfaringer til at udfordre forholdene på et usikkert arbejdsmarked. Denne gang med foden under eget bord
Af Martin Merrild, akademisk medarbejder i Nossell & Co.
På den netop afsluttede iværksætter-bootcamp for unge med handicap har deltagernes unikke erfaringer været i centrum. I selskab med kyndige fagfolk og ildsjæle er der gennem ti uger blevet vendt op og ned på almindelige top-down tilgange til at bringe personer med handicap ind på arbejdsmarkedet. I stedet dyrkes de individuelle evner og kompetencer, ikke på trods af, men i kraft af deltagernes handicap.
Bootcampen er skabt for at forløse en lille bid af det store potentiale, der er forbundet med at dyrke den enkeltes unikke kompetencer og erfaringer. Tina Højager var en af deltagerne på dette års bootcamp, der var den anden af sin slags på dansk grund. For Tina Højager har det 10 uger lange forløb givet fornyet håb om et fremtidigt arbejdsliv.
- Jeg vil gerne udvikle en bæredygtig forretning, hvor jeg hjælper virksomheder med at inkludere personer med handicap som en del af medarbejderstaben, udtaler Tina Højager, der på sigt vil bruge sin viden og personlige erfaring om inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet.
Hendes idé tager afsæt i det overordnede princip i FN’s Verdensmål om Leave no one behind. Mere specifikt læner Tina sig med sin forretningsidé op ad Verdensmål #8 om at fremme en “... fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde med lige løn for alle” -herunder med særlig fokus på personer med handicap og andre minoritetsgrupper.
Konkret vil hun tilbyde konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder samt offentlige organisationer og rådgive omkring udvikling og implementering af det, hun kalder en mangfoldighedspolitik. Altså formulering af et principprogram der kan give virksomheden inspiration til at sætte en retning for inklusion af borgere med handicap. En inklusion, hun ikke oplever, at der er på arbejdsmarkedet nu. Et sådant principprogram kan, mener Tina Højager, give incitament til og viden om, hvordan medarbejdere med handicap kan inkluderes og fastholdes på arbejdspladsen.
- Når jeg undersøger virksomhedernes CSR-politikker, så er det fra mit perspektiv meget iøjnefaldende, hvor lidt opmærksomhed der faktisk er på at inkludere personer med handicap. Jeg håber på sigt at kunne bruge min erfaring med at deltage på arbejdsmarkedet, i retning mod at skabe en forretning, hvor det bliver et hovedfokus på arbejdspladserne, at skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet for mennesker med handicap, udtaler Tina Højager.
Usikre ansættelser forværrer handicap
Tinas hidtidige arbejdsliv er historien om, hvordan usikre ansættelses- og arbejdsforhold har bredt sig fra at påvirke den kortuddannede del af arbejdsstyrken, til nu at ramme et voksende felt af sektorer og faggrupper -herunder det akademiske arbejde.
Efter et utal af kortvarige vikariater og praktikpladser der ikke er ført til fastansættelse, kan man ikke undgå med tiden at opleve det som en ydmygelse, fordi værdigheden udebliver, fortæller Tina Højager om sine hidtidige jobs som fx vikar eller praktik og løntilskudsjobs, hvor hun ikke følte at hun fik brugt sin uddannelse i
Statskundskab:
- Man går rundt med sådan en følelse af at være uværdig og i bund og grund bare billig, eller decideret gratis arbejdskraft. Det var enormt mentalt nedslidende, understreger hun om sit arbejdsliv frem til, at hun blev bevilget fleksjob for halvandet år siden som følge af det bevægelseshandicap, hun er født med. I mellemtiden havde den kontinuerlige forsvarsposition i de mange kortvarige vikariater tæret på hendes psykiske velvære i en sådan grad at det medførte en deroute:
- Det endte faktisk med at jeg gik ned med en depression, en slem depression, fordi det var et kæmpe pres hele tiden at skulle præstere og forsvare mit værd og ikke vide om jeg havde et job måneden efter, fortæller hun om tiden med løse ansættelser der skulle fornyes og genforhandles hver måned.
Det er erfaringer som disse, Tina vil trække på i udviklingen af initiativer, der kan styrke arbejdsmiljøet, og dermed inklusionen og fastholdelsen af den del af arbejdsstyrken, der befinder sig i periferien af markedet, og som lever med et handicap. Løsningen for Tina kom i forbindelse med ansøgningsprocessen til den fleksjobordning, der i dag sikrer hende en vis stabilitet og sikkerhed:
- Det var først da jeg påbegyndte bevillingsprocessen til fleksjob, at jeg kom ind i sådan et egentligt afklaringsforløb, hvor jeg fik lejlighed til at italesætte hvor det egentlig er, mine udfordringer ligger, forklarer Tina Højager. Forløbet gjorde hende bedre i stand til at forklare overfor arbejdsgiveren, hvordan hendes handicap spiller ind, og hvilke hensyn der kan tages, så hun leverer optimalt. Tina uddyber:
- Det er først, når man bliver bevidst om, hvordan ens handicap konkret spiller ind, at man bliver i stand til at vende pilen udad og forstå og acceptere situationen og ikke mindst italesætte den overfor arbejdsgiverne. I stedet for hele tiden at bebrejde sig selv og føle at man skal skjule sine udfordringer. Det giver også arbejdsgiveren en tryghed at vide hvad det er for behov, der, hvis der bliver taget hensyn til dem, gør mig til en bedre medarbejder.
Nyt udspil kan bringe personer med handicap tættere på et selvstændigt liv
Danmark skal være verdens bedste iværksætterland. Sådan lyder budskabet fra Dansk Erhverv, der sammen med Dansk Handicap Forbund netop har lanceret et udspil, i håbet om at få fjernet nogle af de barrierer, der kan betyde succes eller fiasko for de personer med handicap, der går med iværksætter-ambitioner.
Tina Højager er, sammen med andre iværksættere med handicap havnet i en bureaukratisk blindgyde. Reglerne i fleksjobordningen er nemlig skruet sådan sammen, at fleksjobbere med iværksætter-ambitioner ikke kan starte op som selvstændige. De kan godt få støtten ført videre til en selvstændig virksomhed, men kun hvis virksomheden allerede eksisterer. Det gør den af gode grunde ikke, når man starter som iværksætter. Derudover er der krav om, at der i driften af egen virksomhed lægges minimum 30 timer om ugen i tolv ud af de foregående fireogtyve uger.
Kravene er i bund og grund i modstrid med reglerne for fleksjob, hvor “baggrunden for fleksjobordningen netop er, at den fleksjobansatte kun kan arbejde på nedsat tid eller nedsat kraft” -som det formuleres af Beskæftigelsesministeriet. For Tinas vedkommende lægger den manglende sammenhæng i reglerne en unødvendig dæmper på hele processen:
- Jeg vil jo nok ikke kunne starte egen virksomhed inden for det første år her, men jeg har da i kraft af bootcampen fået klarhed over, hvad jeg skal være opmærksom på, når det på et tidspunkt forhåbentlig bliver en mulighed, forklarer Tina Højager, der på bootcampen har fået fornyet inspiration til at indgå i fællesskabet omkring iværksætteri og handicap.
Blandt forslagene fra Dansk Erhverv og Dansk Handicap Forbund fremføres ønsket om en ændring i vilkårene for personer i fleksjob: ”Det skal være muligt for fleksjobbere at søge om godkendelse til opstart af virksomhed ved siden af et fleksjob i op til 12 sammenhængende måneder”, lyder opfordringen i det fælles politikpapir fra de to organisationer.
Tina Højager håber på en snarlig ændring af reglerne. Såfremt forslaget indføres i fleksjoblovgivningen, vil hun med et pennestrøg få fjernet en af de primære barrierer i sine bestræbelser på at skabe sig det arbejdsliv, hun ønsker.
- Så længe lovgivningen er, som den er, kan jeg ikke starte som selvstændig, men jeg håber jo på at det bliver muligt en dag, hvis Dansk Handicap Forbund og Dansk Erhverv kommer igennem med at få lavet lovgivningen om, slutter hun.
- Lige nu er Dansk Handicap Forbund, Great Minority og Nossell & Co. at udvikle et nyt koncept for bootcampen for iværksættere med handicap - med støtte fra Sparekassen Sjælland - Midtfyn.
